TESTIMONIAL

Kristina, 38 år, Herlev

Kristina startede i forløb hos Anette i starten af januar måned

Fortæl kort om dig og din familie:
Gift med Thomas siden 2014. Begge 38 år (1983).
To børn: Ida på 7 år (2014) og Freja på 4 år (2017).
Lever et ganske standard familieliv, bor i hus, har hvert vores jobs og pigerne går i børnehave og skole.

Sæt gerne lidt ord på de udfordringer der gjorde, at du kontaktede Anette.
For mange konflikter, som kunne undgåes. For meget uro indeni ift. moderskab og relationen mellem mig selv og mine piger.

Grundlæggende tog jeg kontakt, fordi jeg var klar til at lave de ændringer, der skal til. Det er vigtigt at være forandringsparat.

Hvad håbede du på, at Anette kunne hjælpe dig med?
Få redskaber til bedre at tackle de konflikter, der opstår, så de ikke bliver helt ude af kontrol, men faktisk håndteres, inden det reelt set bliver til en konflikt.

Hvad har forløbet givet dig?

Er der noget specifikt, du har lært under forløbet, som du føler, har skabt en særlig forandring for dig?
Har virkelig lært at finde min egen indre ro i de situationer, hvor jeg normalt bare ville begynde at skælde ud af ren frustration. ”Tag nu for helvede bare den skide flyverdragt på, det er jo koldt udenfor” – disse slags konflikter er stort set eliminerede nu 😊 Så en enorm forandring i hverdagslivet, i relationen til mine piger. Det kræver hårdt arbejde og dedikation, men det er det hele værd. Og faktisk føler jeg mig meget mindre/sjældnere som en lortemor 😉

Hvad ser du som den største gevinst ved at have haft Anette på sidelinjen?
Ro indeni. Mere egenomsorg. Bygge mig selv op for derved at bygge mine piger op og skabe et endnu bedre fundament i vores relation.

Hvad er den største AHA-oplevelse/viden/erkendelse, du har fået, under forløbet hos Anette?
Sjovt nok, at det handler om, at jeg skal ”styre mig selv”, ikke styre mine børn.

Hvad har du været mest glad for under forløbet?
Tilliden. Og forståelsen. At være i et ”rum”, hvor alt er okay. Og at jeg hurtigt fik konkrete redskaber at arbejde med eller opgaver at løse.

Hvilken forskel mærker du?

Hvilken forskel mærker du i din familie?
Mest af alt mærker jeg, at når jeg tager mig af mig selv (først!), så kan jeg bedre tage mig af børnene – og deres store og svære følelser. Det er hårdt arbejde, men det betaler sig i færre konflikter og mere ro.

Vi har dog stadig konflikter – det tror jeg ikke kan undgåes 😊 Men dem, der før opstod, når jeg ikke havde styr på min egen indre (u)ro, er stort set elimineret.

Hvilken forskel mærker du i dig selv?
Først og fremmest mærkede jeg forskellen i relationen til mig selv og så til mine børn. Det der med at kunne se dem i øjnene i deres følelsers afmagt og hjælpe dem igennem dette, ved hele tiden at finde min egen indre ro, var enormt tilfredsstillende. Så når jeg rummer mig selv, så rummer jeg også mine børn. Det er ikke altid let, og jeg lykkes fortsat ikke med det hver gang. Men når jeg gør, så giver jeg mig selv et mentalt skulderklap. Det har Anette lært mig, at jeg skal 😊

Har du fået noget med dig, som du slet ikke havde forventet?
Jeg fik meget nyttig teori med som basis for det arbejde, jeg skulle lægge for dagen. Det gav mening for mig først at forstå, hvorfor jeg kæmpede sådan med min egen indre uro – mit eget indre barn, for så derefter at trække i arbejdstøjet på hjemmefronten.

Anbefaler du at få hjælp?

Til hvem – og hvilken situation – vil du anbefale et forløb hos Anette? Og hvorfor?
Alle mødre (eller fædre), som har den der fornemmelse af, at noget kan gøres anderledes for at få mere ro i familien, men som ikke helt ved hvordan. Og måske vigtigst, dem som også er klar til at arbejde på sagen. Rome wasn’t built in a day, siger man. Det er en proces. Ikke en quick fix.

Synes du, at investeringen i tid, energi og penge, har været det hele værd?
Absolut. Hvad er prisen egentlig for et mere harmonisk familieliv uden alt for mange konflikter? Det er nok det, man skal spørge sig selv om. Muligheden for at tale med Anette også om aftenen, når børnene var puttet, gav også den nødvendige ro til at mærke efter, reflektere og bare være i det.

Hvad vil du gerne sige til mødre, som holder sig tilbage for at få hjælp?
Det er svært at tale om, at man føler sig som en dårlig mor, eller at man (alt for) tit kommer til at råbe af sine børn. Men det er endnu sværere at være i denne uro, konstant. Egentlig svarer det lidt til at gå rundt på et brækket ben, uden at få gips på – sådan sat lidt på spidsen. Det ville man jo heller ikke gøre.

Kunne du finde på at søge hjælp hos Anette igen?
Helt sikkert. Lige nu handler det om at skabe nye gode vaner og det tager tid. Så jeg fortsætter arbejdet med Anette, indtil jeg føler mig stærk nok til at stå på egne ben i relationen til mine børn – men mest af alt, til mig selv i mit moderskab.

Tusind tak Kristina, fordi du vil dele dine oplevelser 😊