Inspiration

udfordringer i familien blev mindsket [CASE]

Udfordringer blev mindsket

udfordringer i familien blev mindsket [CASE]

Jeanette og hendes familie oplevede stressende udfordringer i hverdagen. Jeg har fået lov til at dele Jeanettes historie, for at andre måske kan bruge det til noget. Inden jeg havde en trivsels-guidning med Jeanette, bad jeg hende beskrive familiens udfordringer.

JEANETTE, 33 ÅR, SKIVE
Beskriv kort hvilke udfordringer I oplever i familien:

“Vi er en familie på fire. Vi har to sønner på henholdsvis 3 år og 5 år. Det er vores 5-årige søn, vi har udfordringer med. Vi ser mest problemerne i hjemmet. Børnehaven oplever ikke det samme. Vores søn har en “vildhed”, som er ved at stresse os ud af hjemmet. Ud af det blå så farer han bare rundt i hele huset og lukker helt af for, hvad vi siger.

Vi har prøvet alt muligt. Både at aflede ham og give ham mere opmærksomhed. Det har alt sammen hjulpet en smule, men ca. en halv time inden sengetid, tager han en 10 min. løbetur rundt i hele huset. Det ender ofte med, at han kommer til skade, fordi vi ikke kan nå at gribe ham.

Jeg føler, at jeg løber panden mod en mur, med den der vildhed, til tider hysteriske anfald (ja nærmest nedsmeltninger). Jeg mangler redskaber til at tackle det.”

TRIVSELS-GUIDNING:

Under sessionen fik jeg følgende oplevelse af udfordringerne:

Jeg så en mor, der anstrengte sig til det yderste, for at hjælpe og støtte sine børn hver eneste dag. En mor der havde haft utallige udfordringer i 5 år: ørebarn, kolik, mælkeallergi osv., og som alligevel havde overskud til at række ud efter hjælp, arbejde med sig selv og tage sig af børnene både dag og nat.

Jeanette fortæller ovenikøbet, at der er sket rigtig meget. Det har været meget værre, så hendes store indsats og mange tiltag har båret frugt. En mor med stor udholdenhed.

Vi talte om, at hun overhører sine egne behov, fordi hun har så travlt med at tage sig af andres behov. Når hendes søn bliver urolig, “forlader hun sig selv” og “går over i ham”. Men hendes søn har allermest brug for, at hun bliver hos sig selv.

Der er kommet en uvane ifm. puttesituationen, hvilket er helt naturligt, da det har været sådan i over 1 år. Derfor forventer hun/hendes krop nu, at det vil ske hver aften. Så når sengetid nærmer sig, begynder kroppen at reagere på automatik, og det er med til at vedligeholde udfordringerne med sønnens vildhed omkring sengetid.

Jeanette føler ikke, at hendes mand hjælper så meget. Vi talte om, at det var vigtigt, at hun var tydelig omkring sine behov. Hun er nødt til at bede om hjælpen – måske især omkring putning.

Jeanette fik 3 øvelser:
  1. Øv dig i at lytte til dine egne signaler og giv dig selv det, som du har behov for. Om det så er blot at tage et glas vand, når du er tørstig, gå på toilettet, hvis du skal tisse osv. Du må ikke overhøre dig selv.
  2. Lav “Kom hjem i dig selv” øvelse flere gange dagligt. Du skal blot “tjekke ind i kroppen”, mærke dig selv og lave 3-5 dybe vejrtrækninger.
  3. I en uge skal du prøve at “blive hjemme hos dig selv”, når din søn tager sine løbeture. Bare lad ham løbe, og nøjes med at koncentrere dig om dig selv. Træk vejret dybt, hold en hånd på hjertet og en hånd på maven. Mærk fødderne i gulvet. Tal beroligende til dig selv indeni, som om du taler til dit eget indre barn. Se hvad der sker.
4 dage efter skriver Jeanette til mig:

“1000 tak for hjælpen. Det føltes som så lidt, de råd du gav mig, men det har gjort en kæmpe forskel. Vi er stadig i proces, men vi mærker allerede en mærkbar forandring i forhold til vores udfordringer.

Både jeg og børnenes far arbejder med at blive i os selv. Farmand er også kommet mere på banen om eftermiddagen, og vi hjælpes ad med putningen. Jeg tager selv stadig nætterne. Vi har fundet en ny rytme i familien, hvor der er mere overskud til det hele. Siden vi talte sammen i lørdags, har vi slet ikke oplevet den sædvanlige vildhed, og vi har heller ikke set noget udadreagerende adfærd.

Alt i alt er der kommet mere ro på. Jeg kan også mærke, at jeg er blevet mere rolig i at vide, at jeg ikke har gjort noget forkert. Rent faktisk var det mig, der skulle have lidt styr på mig selv, ikke min søn. 1000 tak fordi du fik mig til at indse det.

Det med at give mig selv omsorg, og tage fat i mine egne følelser, inden jeg når til mine børn, har gjort en stor forskel. Nu arbejder jeg dagligt med min egen tankegang, så jeg ikke på forhånd forventer, at noget specielt vil ske. Jeg venter og ser, hvad der reelt sker, og tager den derfra.”

Er der noget, som nær havde stoppet dig i at bede om min hjælp?

“Ja, det var grænseoverskridende at bede om hjælp. Tænk nu hvis jeg fik at vide, at jeg ødelægger mine børn. Eller hvis det nu var så grelt, at børnene blev fjernet. Inderst inde vidste jeg jo godt, at det var en ubegrundet frygt. Men jeg var usikker på, om jeg nu gjorde det godt nok som mor, selvom jeg virkelig gør alt, hvad jeg kan.”

12 dage efter sessionen fortæller Jeanette:

“Det går super duper. Vi har kun haft 2 nedsmeltninger på knap 2 uger. Det er helt fantastisk.”

Jeanette og jeg havde en opfølgende samtale 2 uger efter, men der var ikke rigtig nogle udfordringer at arbejde med på dette tidspunkt.

Tusind tak Jeanette, fordi du vil lade mig dele din historie.

Mere inspiration i nyhedsbrevet

Vil du have mere inspiration til trivsel i familien, kan du tilmelde dig nyhedsbrevet her:

DEL DETTE INDLÆG

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på print
Del på email