See video

Kurset til småbørnsfamilier, der giver redskaber til god kommunikation og konflikthåndtering, så du kan bevare kæresten i din partner. 

Godt Samliv

 

Vi bruger en stor del af livet på at søge efter den eneste ene… 

Men hvor gode er vi til at holde fast i kærligheden, os selv og hinanden, når pludselig idyllen bliver suppleret og forstyrret af vidunderlige ønskebørn, bleskift, enorme mængder vasketøj og søvnunderskud.

Skilsmissestatistikken taler sit klare sprog! Men der er heldigvis forebyggende hjælp at hente, og småbørnsforældre kan med kurset Godt Samliv trække på mange års erfaring og forskning, der har bevist sit værd. 

Kurset er godt for parret, men de er bestemt ikke de eneste, der kan glæde sig over at arbejde på det gode i forholdet.

Når vi sætter børn i verden, tager vi også ansvar for deres liv, velvære og udvikling. At være i et velfungerende parforhold er måske en af de bedste forudsætninger for at passe på vores børn og ruste dem til livets rejse.


Livsvigtige vitaminer til småbørnsfamilier

Godt Samliv er et kursus for par med småbørn. Tiden med småbørn er en krævende periode i livet, der byder på store forandringer og udfordringer, der kan slide på forholdet. Kurset giver livsvigtige vitaminer til familielivet – bl.a. i form af en værktøjskasse, der gør jer bedre til

  • at kommunikere og se hvis dialogen er på vej ud på et skråplan
  • at håndtere konflikter konstruktivt
  • at være på bølgelængde og møde udfordringer som et team
  • at forstå hvorfor vi reagerer forskelligt og har forskellige behov
  • at være rummelige over for hinandens synspunkter og holdninger
  • at give en undskyldning, at tilgive og komme videre
  • at holde fast i det gode i forholdet og finde jeres måde at være par med småbørn på.

 

Godt Samliv er fordelt over to mødegange af fire timer – de positive effekter kan I drage gavn af resten livet...