See video

Kurset til småbørnsfamilier, der giver redskaber til god kommunikation og konflikthåndtering, så du kan bevare kæresten i din partner. 

Myter om barndommen: De gode gamle dage og den skrækkelige nutid

Mange interesserer sig i dag for børn og deres vilkår, endog i en sådan grad, at man kan hævde, at den kulturelle følsomhed over for barnet og dets trivsel er steget. Imidlertid er både mediedebatten samt endog eksperter præget af forestillinger om børn og deres vilkår, der næppe holder for en nærmere undersøgelse.

De to børneforskere Dion Sommer fra Psykologisk Institut, Århus Universitet og Ole Langsted, Den Sociale Højskole, Århus har aflivet nogle af de mest sejlivede myter om barndommen ved hjælp af både dansk samt international forskning. De to forskere mener, at uforholdsmæssig megen forskning, samt udtalelser fra danske eksperter i øvrigt, beskæftiger sig med problembørn. Dette smitter uheldigvis af på opfattelsen af, hvordan ganske almindelige børn går rundt og har det.

De myter, der undersøges nærmere, er: (1) Myten om de gode gamle dage. (2) Myten om den moderne families opløsning (3) Myten om den tidspressede børnefamilie, samt (4) Myten om det skrøbelige barn og den ideale moder.

Sommer og Langsted viser, at ideen om de gode gamle dage, hvor barnet ses inddraget i et meningsfyldt arbejdsfællesskab i det nære, overskuelige landsbysamfund sammen med slægten og det nære samfund må siges at være uden megen hold i virkeligheden. Historieforskere har således kaldt fortidsmyten en kraftig idyllisering af fortiden, der er i modstrid med omfattende analyser af barnets og familiens situation i den præ-industrielle periode. Forskerne giver nu snarere et billede præget af afsavn, mishandling og ligegyldighed over for barnet. En historiker går endog så langt, at han karakteriserer barndommen før i tiden som "de onde gamle dage" for børn.

Myten om de gode gamle dage for børn har fungeret som modpol til forestillingen om nutidens rædsler for børn. Myten om den stærkt tidspressede børnefamilie ser således ud: Barnets forældre, stressede og trætte efter en lang arbejdsdag evner ikke at opdrage barnet med konsekvens og tålmod, og får derved krævende, utilpassede børn. Men heller ikke denne påstand står generelt for en nærmere prøvelse. De to forskere påviser, at flertallet af forældre ikke oplever stress og knaphed på tid. Kun i visse børnefamilier oplever man et knaphedsproblem: Det er især i spædbørnsfamilier, hvor både far og mor er i krævende karriere jobs. Herimod skal ses, at i arbejderfamilier med børn opleves tidsknaphed i mindre grad.

En tredie myte, der handler om den moderne kernefamilie på vej mod opløsning, hævder følgende: Forældre og børn lever i dag adskilte liv, hvor forældre jager deres livslykke i arbejde og fritidsinteresser, mens børnene 'overlades' til pasning i daginstitutionen. Det hævdes at familien efterhånden er blevet tømt for funktioner, som tidligere (i de gode gamle dage) hørte familien til: reproduktion, socialisering og intimitet. Sommer og Langsted anfører herimod, at studier af familiens hverdag viser stor ansvarlighed, kontakt og intimitet mellem almindelige forældre og børn. Samspilsprocesser, som i modsætning hvad man kunne tro, ikke svækkes, men forstærkes af børnenes pasning i daginstitution. Anden forskning støtter også dette argument og viser, at forældrenes (herunder moderens) erhvervsarbejde og børnenes institutionskarriere ikke har udtømt, men nærmest tværtimod har skærpet og profileret familiens rolle som social og følelsesmæssig forankring for børn, og at argumentet om flere afvigere og utilpassede børn ikke holder.

Den fjerde myte om det eksklusivt moderafhængige og skrøbelige barn eksisterer på trods af at dagens barn helt fra spædbarnsalderen lever et socialt liv, der består af kontakt med mange andre personer end mødre. Forestillingen om det skrøbelige barn består af en række elementer, hvor nogle af de vigtigste er ideen om spædbarnsperioden som en kritisk periode i livet fyldt med farer og muligheder for psykiske traumer. Udvikling til et selvstændigt individ ses primært ske gennem en intim tilknytning til en enkelt moderfigur. Sommer og Langsted viser, at denne forestilling bl. a. kan føres tilbage til børneforskningen i midten af dette århundrede, som nu er ude af trit med de senere årtiers internationale forskning omkring barnets forbavsende tidlige kompetencer og de påviser, at børn meget tidligt profiterer ved stabil, men bredspektret social kontakt til mange andre personer, end blot dets moder. De påpeger endvidere, at i dag eksisterer en anden relation mellem mødre og børn, grundet ændringer i samfundet, hvor en generation af børn lever mange timer sammen med andre mennesker i daginstitution eller dagpleje. Derfor er den viden om omsorgen mellem moder og barn, der var brugbar for 25-30 år siden, blevet til ideologi og begrænser forståelsen af udviklingsmulighederne for nutidens børn. ds

Forksningsnyt fra Psykologi (1993, 2(1+2))

(Kilde: Langsted, O. og Sommer, D. (1993). Børn i Danmark - Myter om børn og deres familier. I: Slavensky, K. (red.): Børns rettigheder i Danmark. København: Dansk Center for Menneskerettigheder. ss. 41-73).